Martins mindeside

ICQ:173569039

Startside
Interesser
Fotogalleri
Martins mindeside
Bichon Havanais
Feedback

 

 
Martins billedgalleri

Jeg har lavet en lille mindeside for vores dejlige søn Martin, som vi desværre mistede natten til lørdag d. 18/8-01. Martin blev kun 10 ½ måned gammel.

Martin blev født d. 27/9-00 på Roskilde Amts Sygehus. Han var en stor dreng på 4830 g. og 55 cm lang. Han blev født ved kejsersnit, da han ikke rigtigt ville komme ud på anden måde. Da alt gik godt, tog vi hjem efter 3 dage.

Martin var altid glad og smilende. Vi har vist kun haft 1 nat, hvor han var lidt pjevset, det var da han fik sin første tand. Som min mødregruppe sagde til mig, (da han var ca. 2 måneder gammel), ' du har aldrig rigtig prøvet at være mor' . Jeg havde det nemt, nogle gange følte jeg, at Martin kunne læse mine tanker. Vi var som et, men vi var jo også altid sammen.

Martin lærte hurtigt en masse ting, han ville bare frem i verden. Han elskede sin hoppegynge, og senere sin rigtige gynge, det kunne næsten ikke blive vildt nok. Så længe der skete noget omkring ham, havde han det godt. Han var også helt vild med mad, og han skulle nok fortælle hvad han ville have, og hvad der ikke var så spændende. Det bedste man kunne give ham var rosiner, diverse frugt, kiks og knækbrød. 

Engang imellem døjede han lidt med lidt kronisk bronkitis, så man kunne høre lidt væsen fra lungerne når han trak vejret , men vores læge fortalte, at det var meget normalt for småbørn i den alder. det gik heldigvis også hurtigt væk igen. Ellers fejlede han ikke noget.

Om morgenen til fredag d. 17/8, havde han 39,4 i feber. jeg ringede til lægen, da Martin var lidt dvask. Jeg gav ham noget panodil, og senere fik han det også bedre. Han både spiste og drak. Ved middagstid blev han dvask igen, og sov så lidt hos mig. Han vågnede og fik ½ gang panodil til, som han kvikkede lidt op at igen. Da farmand kom hjem, vurderede vi, at vi godt kunne tage Martin  med ud og handle, så han kunne få lidt frisk luft. Han drak og pjattede lidt i bilen. Og da vi kom hjem spiste han lidt koldskål. Det var nu tid til at han skulle sove for natten, og han fik igen lidt panodil til at sove på. Han ville nu hverken have noget at drikke eller sin sut. Han sad hos mig, og pludselig kastede han han op, men det lod til at han fik det bedre bagefter. Jeg overvejede om jeg skulle kontakte en vagtlæge, men kunne huske fra en gang tidligere, at han havde fået det meget bedre af at sove lidt, og jeg kunne stadig få ham til at grine mm, så jeg ville lige se tiden an. Da vi skulle i seng, lagde vi Martin ind imellem os. Han vågnede et par gange, hvor han satte sig op i sengen, lige som han plejede at gøre. Ca. kl. 1 40 skulle Henrik på toilettet, og jeg spurgte om han ikke lige ville tænde lyset, da jeg følte der var noget der ikke stemte. Jeg opdagede så at Martins vejrtrækning var uregelmæssig, tredje gang stoppede han helt med at trække vejret . Henrik kom ind og tog fat i Martin, og jeg løb ind for at ringe til 112. Jeg fortalte dem at vores søn var helt slap, og ikke trak vejret. Manden som kunne høre Martin, da han kom med sine sidste udåndinger sagde, at han lød fint, han havde selv 2 drenge, som også havde sagt sådan, og at han skulle nok begynde at trække vejret igen, jeg skulle bare ringe til vagtlægen, så ville han komme og tilse ham. Jeg kunne på det tidspunkt ikke høre Martin, og troede på manden, og jeg fik fat i vagtlægen. Henrik kom så løbende ind med Martin, som var helt bevidstløs, og  var ved at blive hvid i hovedet. lægen sagde at vi skulle ringe til 112 igen omgående. Jeg fik efter lang tid fat i dem igen, og de sendte så en ambulance. De kom efter 12 minutter, og prøvede at få liv i Martin igen, de mente også at der kom lidt hjertelyd. Vi kørte i vores egen bil efter ambulancen til frederikssund sygehus. de havde prøvet at give Martin stød 3 gange, men havde ikke kunne få liv i ham. Martin blev meldt død kl. 2 20...

Det er en meget svær tid for os, for man kan ikke forstå, hvordan sådan noget kan ske, og så for Martin der bare var så sund, glad og frisk. Vi savner ham utroligt meget, men vi har heldigvis stadig en masse gode minder, billeder og film af ham, så han vil aldrig nogensinde blive glemt. Han var, og er stadig vores lille engel.   

Martin's død er efter obduktionen stadig ukendt, men der er spor efter et virus angreb som har bevirket at hans hjerte ikke kunne vedblive med at slå regelmæssigt, det er derfor sandsynligvis et hjertestop der afsluttede hans alt for korte liv her på jorden.

Martins billedgalleri

Skriv i min gæstebog  -  Læs i min gæstebog

Startside | Interesser | Fotogalleri | Martins mindeside | Bichon Havanais | Feedback

Dette Websted blev sidst opdateret 04. august 2004